en gave end en besked, jeg ikke forstod.
Var min mor skuffet over mig?
Havde jeg skuffet hende uden at vide det?
Havde Lila ret?
Jeg hadede mig selv for overhovedet at stille spørgsmålet.
Advokaten skubbede forsigtigt kassen hen imod mig.
“Din mor var meget specifik omkring det.”
Jeg kiggede op.
“Hvad mener du?”
“Hun sagde, at sjalet skulle gives direkte til dig, og at intet andet familiemedlem måtte tage det i besiddelse.”
Lila kiggede op på himlen.
“Sikke en tragedie!”
Advokaten ignorerede hende.
Han bad mig om at underskrive
