fingre rystede, da jeg skrev den første besked.
“HEJ.”
Det tog ham mindre end et minut at svare.
Vi talte.
I starten var alt afslappet. Afslappet. Venlig. Han var venlig, ligesom han altid var. Hvilket næsten gjorde det værre. Jeg blev ved med at vente på det øjeblik, hvor han ville ændre sig. Flirten. Forræderiet.
Det kom langsomt.
En kompliment her. Et tankevækkende spørgsmål der. Intet upassende, men nok til at gøre mig syg i maven.
Jeg følte, at mit liv smuldrede indefra og ud.
Tyve minutter gik.
Så, uden
