ville blive præcis, hvor jeg efterlod dem, indtil jeg besluttede mig for at vende tilbage.
“Hvad sker der nu?”
Corinnes stemme blev blødere.
“Vi opdrager Owen.”
“Sammen?”
“Som hans forældre.”
“Ikke som mand og kone.”
“Ingen.”
“Ikke for evigt?”
“Jeg ved ikke længere, hvad evigheden betyder.”
Håbet steg.
Hun så det.
“Gør heller ikke det.”
“Hvad?”
“Gør usikkerhed til et løfte.”
Håbet døde.
Hun skubbede et andet dokument hen over bordet.
En foreslået midlertidig forældreordning.
“Jeg vil have mere tid.”
“Vi kan gennemgå det.”
“Jeg vil have nætter.”
“Når han
