Kapitel 1: Roserne på bordet
Da jeg kom ind i mit hus, bemærkede jeg først, at ingen kom for at møde mig.
Ikke min kone.
Ikke husholdersken.
Ikke engang min nyfødte søns sagte, rastløse gråd.
Jeg stod inde i marmorindgangen til vores hjem i Belle Meade med en buket lyse elfenbensroser i den ene hånd og min overnatningstaske i den anden og lyttede til en stilhed, der føltes forkert.
I ni dage forestillede jeg mig dette øjeblik anderledes.
Jeg forestillede mig Corinne sidde ovenpå på børneværelset med Owen ind til
