brystet, udmattet efter endnu en søvnløs nat.
Jeg forestillede mig, hvordan hendes udtryk ændrede sig, da hun hørte min nøgle i låsen.
Måske ville hun blive såret over, at jeg blev væk længere end forventet.
Måske skuffet.
Men hun ville også være lettet.
Hun tilgav mig altid.
Og jeg medbragte roser.
Jeg havde altid roser med.
Det gør mig nu flov at indrømme, at jeg engang troede, at blomster kunne slette fravær.
Jeg tilbragte en stor del af de foregående ni dage på et resort uden for Charleston med Tessa
