ville ske ham noget,” hviskede Corinne.
“Jeg var skrækslagen.”
Og det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg ikke ville lade de første timer af min søns liv blive til et skænderi om, at hans far sov med en anden.”
“Så jeg holdt ham.
Jeg fodrede ham.
Jeg tog billedet.
Og da du kom ind seks timer senere med blomster…”
“Blomster?”
“Elfenbensfarvede roser.”
Selvfølgelig havde jeg roser med.
Jeg havde altid roser med.
Corinne udstødte en afbrudt latter.
“Det var i det øjeblik, jeg vidste, at jeg ville forlade
