svarede mig fra et hoteltoilet.”
Mit hoved slog op.
“Hvordan?”
“Du hviskede.”
“Du sagde, du var alene, men du hviskede.”
“Og jeg hørte en kvindestemme bag dig.”
Hukommelsen kom tilbage.
Tessa havde rørt på sig.
Hun spurgte: “Alt i orden?”
Jeg havde lukket badeværelsesdøren.
“Jeg vidste det den aften,” sagde hun.
“Hvorfor sagde du ikke noget på hospitalet?”
“Fordi Owens puls faldt to gange.”
Det havde ingen fortalt mig.
Eller måske havde nogen.
Måske var jeg for flov og udmattet til at høre på det.
“Jeg troede, at der måske
