dig.”
Lilas pludselige undskyldning genlød i mit sind.
Fem tusinde.
Ti tusinde.
Femogtyve tusind.
Hun ville ikke have nogen souvenirs.
Hun begærede den formue, der lå skjult bag den.
“Din mor ændrede sit testamente kort før sin død,” fortsatte hr. Bennett. “Hun sørgede for, at sjalet udelukkende skulle testamenteres til dig.”
“Hvorfor mig?”
Han holdt en pause, før han svarede.
“Din mor efterlod et brev med en forklaring på dette.”
Han tog en kuvert frem og lagde den foran mig.
Mit navn stod skrevet på den med hans håndskrift.
Mine
