på flere måneder.
Det betød, at hun vidste noget.
“Femogtyve tusind,” sagde hun.
Jeg rejste mig.
“Hvad opdagede du?”
“Clara, vær ikke latterlig.”
“Hvad opdagede du?”
Hun blev tavs.
Så lagde hun på.
Mindre end en time senere bankede nogen på min dør.
Det var ikke Lila.
Han var familiens advokat.
Hr. Bennett stod på fortrappen til mit hus med en lædermappe i hånden.
“Jeg undskylder, at jeg ankommer uden en aftale,” sagde han. “Må jeg komme ind?”
Jeg lod ham komme ind.
Han satte sig ved mit køkkenbord og
