sidste to år. Og pludselig begyndte noget skræmmende at forme sig i hans sind. Han vendte sig direkte mod agenten og sagde ophidset:
— Hvor er min søn? Hvad har I gjort med ham?
Officeren svarede koldt:
“Vi henvendte os ikke til din søn.” Så tilføjede han: “Men det ser ud til, at han fandt ud af, at efterforskningen var begyndt før de andre.”
Salims øjne blev store i chok. Hvad angår Fahd, forstod han det før alle andre. Han sagde langsomt:
— Rachid afgav vidneudsagnet, ikke sandt?
Agenten svarede ikke. Men
