jeg hjem fra skole.
Jeg huskede knap nok at have deltaget i det.
Gangen lugtede, som om Margaret var begyndt at brænde et nyt blomsterlys.
Jeg satte min taske ned nær indgangen.
“Margaret?”
Intet svar.
Jeg gik hen imod mit soveværelse.
Døren var åben.
Margaret stod indenfor med to store sorte affaldssække og en rulle pakketape.
Da hun hørte mig, vendte hun sig om.
Så smilede hun.
Ikke varmt.
Mere som en fremmed, der anerkender nogen i en elevator.
“Godt. Du er hjemme.”
Hun smed affaldsposerne på min seng.
“Du
