Min kæreste insisterede på en fin middag til Valentinsdag. Da 380-dollarsedlen ankom, bad han mig om at betale halvdelen. Jeg nægtede. Han betalte lydløst det fulde beløb, rejste sig og gik. Servitricen kom hen og hviskede: “Jeg kan ikke tie stille. Din kæreste efterlod dig en besked.” Min verden brød sammen, da jeg læste den. (Fortsættes i den første kommentar.)

Valentinsdagsmiddagen endte meget anderledes, end jeg havde forestillet mig.

jul

I teorien burde Valentinsdag være enkel.

En hyggelig middag.

En stille eftermiddag.

Et øjeblik til at føle sig værdsat og forbundet.

Det var i hvert fald, hvad jeg forventede, da min kæreste insisterede på at gå ud at spise på en fin og “speciel” restaurant.

I flere dage havde han vist usædvanlig entusiasme omkring det.

Han talte om restauranten, som om det var noget vigtigt.

Laser

“Tro mig,” sagde han, “du vil få en uforglemmelig aften.”

Jeg bemærkede det ikke