Jeg kom hjem med elfenbensfarvede roser efter at have tilbragt ni dage med min elskerinde, kun for at opdage, at min kone og nyfødte søn var forsvundet fra vores hus.

og de snacks, han kunne lide.

Ingen elfenbensroser.

Jeg havde ikke købt elfenbensrøde roser siden den morgen jeg kom hjem til det tomme hus.

I årevis troede jeg, at de mente undskyldning.

Nu, da jeg så dem i hotellobbyer eller blomsterhandlerudstillinger, huskede jeg, hvad de egentlig havde betydet.

Det var dem, jeg bar, da jeg ønskede kærlighedens indtryk uden at betale dens faktiske pris.

Den pris var ikke dyre middage.

Det var ikke smykker.

Det var ikke et hus i Belle Meade.

Det var ikke private villaer eller succesfulde virksomheder.