at jeg var centrum for det liv, vi byggede op.
Udbyderen.
Grundlæggeren.
Ægtemanden hvis tidsplan bestemte aftensmad, ferier, huse, planer.
Men fotografiet viste sandheden.
Livet var fortsat uden mig på det hospitalsværelse.
Corinne havde udholdt fødslen uden mig.
Owen havde taget sit første åndedrag uden mig.
En sygeplejerske havde taget sit første billede uden mig.
Den familie, jeg antog ikke kunne fungere uden min tilstedeværelse, havde overlevet mit fravær.
Og da Corinne forstod det, blev hun i stand til at tage afsted.
Inde i den samme æske var den gamle
