“Hendes navn stod ikke på—”
“Betalingen gik til et ejendomsadministrationsselskab.”
Jeg sporede enheden.
Fordi jeg pludselig huskede, hvordan Corinne havde været, da vi mødtes første gang.
Skarp.
Patient.
Umuligt at bluffe.
Jeg var blevet forelsket i det sind.
“Hvorfor blev du ved med at indsamle beviser?”
“For da jeg først indså, at I flyttede personlige udgifter gennem enheder tilknyttet virksomheden, vidste jeg ikke, hvor stor en økonomisk risiko vi havde.”
“Det var ikke så meget.”
Hendes ansigt strammede sig.
“Der.”
“Hvad?”
“At.”
“Jeg forstår ikke.”
“Man hører stadig mængden og
