at blinke,” sagde hun.
“Så jeg holdt op med at stille spørgsmål.”
“Hvorfor blive?”
Hendes øjne bevægede sig mod mig.
“Jeg var gravid.”
Svaret var simpelt nok til at gøre ondt.
“Jeg havde lige fundet ud af det.
Jeg ville gerne tro, at der var en forklaring, jeg ikke forstod.”
“Der var ingen—”
“Jeg ved det.”
Hendes stemme forblev rolig.
“Jeg blev ved med at håbe, at du ville stoppe.”
“Vidste du, at det var Tessa?”
“Ikke med det samme.”
“Når?”
“Fire måneder før Owen blev født.”
“Hvordan?”
“En overførsel.”