åbnede døren iført en silkekåbe, jeg havde købt til hende.
“Give.”
Hun trådte til side.
Indvendigt så lejligheden ud præcis som den altid havde gjort.
Hvide møbler.
Gulv-til-loft-vinduer.
Kunst jeg betalte for.
Et vinkøleskab jeg betalte for.
Lædertasken på disken havde været min julegave.
For en gangs skyld så jeg transaktioner i stedet for luksus.
Hver genstand havde et nummer tilknyttet sig.
Hvert tal førte et sted hen.
Hver betaling efterlod et spor.
Tessa foldede armene.
“Du ringede ikke.”
“Jeg havde et bestyrelsesmøde.”
“Hvad skete der?”
“Jeg har orlov.”
Hendes
