Jeg kom hjem med elfenbensfarvede roser efter at have tilbragt ni dage med min elskerinde, kun for at opdage, at min kone og nyfødte søn var forsvundet fra vores hus.

i kanterne.

“Hvorfor beholdt hun disse?”

“Måske fordi de betød noget andet for hende, end de betød for dig.”

Jeg fortalte Corinne, at jeg blev sent på kontoret.

Jeg tog faktisk Tessa med ud at spise.

Restaurantregningen lå i kuverten.

Elfenbensrøde roser var blevet en vane.

Hver gang jeg løj så slemt, at jeg følte mig utilpas, sendte jeg dem.

Jubilæumsblomster.

Undskyldningsblomster.

Tænker på dig blomster.

Jeg overbeviste mig selv om, at de var romantiske.

Corinne havde tilsyneladende katalogiseret dem som beviser.

“Vidste hun det?”

Fru Pearl lod ikke som