han at hjælpe. Han nægtede enhver betaling og sagde simpelthen, at han var glad for at være til hjælp.
Der var noget beroligende ved ham, der lettede vores frygt i det ensomme øjeblik.
Da han kørte os ind i byen, talte han roligt om sine studier, sit liv og det arbejde, han udførte for at støtte andre. Hans navn var Zayd. År senere så vi ham igen — denne gang på tv. Han var vokset til en bredt respekteret leder, anerkendt for sin rejse og resultater. Da vi lyttede til ham
