hendes sind: hans første vaklende skridt, hans første klodsede ord, de morgener, hvor han stadig kravlede i seng og rakte ud efter hendes hånd. Alt det, selv da, føltes som en skat.
Den skrøbelige skønhed i enkle øjeblikke
Det, der gør disse øjeblikke så dyrebare, er netop deres flygtige natur. Elena følte det den dag, denne mærkelige blanding af lykke og forventet nostalgi. Ikke tristhed. Snarere en øget bevidsthed om, at disse eftermiddage ikke varer evigt, og at de skal leves fuldt ud, her og nu.
Leo stillede på
