fine kunst at observere uden at gribe ind
Elena betragtede sin søn lidt længere væk. I mødres øjne er der altid den let paradoksale kombination: en blid bekymring og en enorm glæde over at se deres barn blomstre frit. Hvert sejrsråb fra Leo varmede hendes hjerte. Hver klatring, hvert glid ned, hvert latteranfald med en fremmed, hun havde mødt to minutter tidligere.
Hun så hans små hænder gribe fat i metalstængerne, hans fokuserede blik før hver bevægelse, den bedårende beslutsomhed, der lyste op i hans ansigt. Og billeder fór gennem
