af mig, der allerede var fyldt med tvivl.
Jeg kørte hjem med sjalet ved siden af mig.
I flere dage lod jeg den uåbnede kasse ligge på en stol på mit værelse.
Hver gang jeg gik forbi, følte jeg en blanding af tristhed og bitterhed.
Endelig, en regnfuld aften, bar jeg kassen ind i stuen.
Jeg lavede noget te, satte mig ned i sofaen og løftede låget.
Sjalet var foldet præcis som min mor altid havde gjort det.
Jeg samlede den forsigtigt op.
Stoffet var blødere end jeg huskede.
Da
