tilhørte mig.
Jeg beholdt den.
Ikke inde i en bankboks.
Ikke låst bag en glasvæg.
Jeg lagde den forsigtigt i en cedertræskiste sammen med min mors brev.
Nogle gange, når jeg savner hende, tager jeg hende ud og vikler hende om mine skuldre.
Lavendelduften er næsten helt forsvundet.
Kanterne er stadig beskadigede.
Farven er stadig mat.
For enhver, der ikke kender sandheden, ligner det stadig et simpelt stykke slidt stof.
Men jeg forstår, hvad min mor har givet mig videre.
Denne skjulte ejendom har ændret min økonomiske fremtid.
Dette gjorde
