sted, fik rigeligt med vand og var beskyttet mod kraftigt regn. På trods af dette manglede de præcise det, jeg havde håbet på: en frodig og langvarig blomstring.
En dag bemærkede jeg, at min ældre nabos pelargonier så meget sundere ud. Hendes altan var praktisk talt dækket af blomster, forholdene hun havde de samme planter som mig. Selvfølgelig måtte jeg til sidst spørge hende, hvad hendes hemmelighed var. Hun smilede bare og sagde: “Vand alene er ikke nok til pelargonier.”
Den sætning sad fast i mig længe.
Hun fortalte mig,
