var altid overbevist om, at pelargonier var blandt de nemmeste planter at passe. Man hører jo konstant, at de er robuste, tåler varme godt og endda kan overleve længere perioder med tørke. Så i lang tid troede jeg, at regelmæssig vanding ville være helt tilstrækkeligt. Om foråret så mine planter altid fantastiske ud. Men efterhånden som sommeren skred frem, kom der færre og færre blomster. Nogle planter producerede næsten udelukkende blade, mens andre virkede fuldstændig sløve.
I starten kunne jeg slet ikke forklare det. De stod trods alt et solrigt
