bånd.
»Du må være Kelly,« sagde han. »De er til dig.«
»Wauw, tak,« svarede jeg. »Det havde du da ikke behøvet.«
»Jeg ville gerne starte aftenen godt,« sagde han.
Men det var ikke alt.
Han stak hånden i sin jakkelomme og tog en lille gaveæske op, pyntet med et cyanblåt bånd.
»Hvad er det?« spurgte jeg.
»Bare en lille ting. Åbn den,« sagde han.
Indeni lå en elegant nøglering i sølv, indgraveret med bogstavet »K«. Den var raffineret, original og bar præg af, at der var tænkt over tingene.
»Noget
