med respektfuld varme.
Den morgen var der intet varmt i hendes ansigt.
Hun kom ned ad trappen med en papkasse.
“Fru Pearl.”
“Hr. Keaton.”
“Hvor er Corinne?”
Noget i hendes udtryk fik mig til at ønske, at jeg havde efterladt dem i bilen.
“Hun gik.”
“Hvor blev du efterladt?”
“Jeg ved det ikke.”
“Når?”
“For tolv dage siden.”
Kort sagt, jeg troede jeg havde misforstået.
“Tolv dage?”
“Ja.”
“Men jeg tog afsted for ni dage siden.”
“Jeg ved det.”
En koldere tanke slog mig ind.
“Tog hun Owen med?”
Fru
