Jeg kom hjem med elfenbensfarvede roser efter at have tilbragt ni dage med min elskerinde, kun for at opdage, at min kone og nyfødte søn var forsvundet fra vores hus.

Investorerne var krævende.

Mobildækningen havde været forfærdelig.

Jeg var ked af, at jeg gik glip af Owens børnelægeaftale.

Jeg ville gøre det godt igen overfor hende.

Roserne skulle jo hjælpe.

De havde hjulpet før.

Men huset var for stille.

Jeg satte min taske ned.

“Corinne?”

Jeg vendte mig mod stuen.

Vuggen, der havde stået ved siden af ​​de høje vinduer, var væk.

I tre uger efter Owen kom hjem fra hospitalet, havde Corinne beholdt den der, fordi hun sagde, at eftermiddagslyset beroligede ham.

Jeg gik ind i køkkenet.

Ingen flasker