hurtigere.
En kvittering for en suite i Charleston.
Suiten, hvor Tessa havde sovet i nærheden fire nætter tidligere.
En restaurantregning fra den anden aften på vores tur.
En faktura på et smykke.
Diamantarmbåndet.
Jeg huskede, at Corinne spurgte om den anklage.
Jeg fortalte hende, at det var en pensionsgave til Martin Hale, en af vores ledende projektledere.
Corinne havde kigget på mig i flere sekunder.
“Et diamantarmbånd?”
“Hans kone valgte den. Firmagave.”
Dengang havde jeg overvejet det bevis på, at hun troede på mig.
Nu, mens jeg holdt fakturaen, så
