“De kunne heller ikke tage mig væk,” sagde han.
“Hvem fortalte dig det?”
“Alle vidste det.”
Jeg følte en trykken i brystet.
“De sagde, at Emma havde brug for stabilitet.”
“Og hvad svarede du?”
Luke stirrede på sin urørte aftensmad.
“De blev ved med at spørge mig, hvad jeg mente var bedst for hende.”
Hans stemme knækkede.
“Så sagde jeg, at han skulle gå.”
“Du var fjorten.”
“Jeg ved det.”
“Nej, Luke. Du var fjorten.”
Tårer trillede lydløst ned ad hans kinder.
Efter Emma tog afsted, forandret Luke sig.
Det
