At miste den person, man har delt mange års liv, rutiner og minder med, er ødelæggende. Husets stilhed, tomheden efterladt af små vaners forsvinden, kan veje tungere end nogen ord. I denne sorgens tid træffer mange impulsive beslutninger, der uden at indse det forvandler de følgende år til en konstant kamp snarere end en periode med sindsro.
Sorg er naturligt. Det samme er forvirring. Men sand visdom efter et tab ligger ikke kun i at vide, hvad man skal gøre, men også i at vide, hvornår man skal sige nej.
