foruroligede ham mest, var slutningen af brevet:
Brug ikke dit liv på at have dårlig samvittighed. Jeg tilgav dig, før jeg overhovedet forlod det hus. Jeg vil bare have, at du aldrig tager dine børn ud af dit hjerte, selvom de en dag begår den samme fejl, som du gjorde.
Han forlod banken i tårer. Samme aften gik han til kirkegården, knælede ned og sagde blot: “Mor … tilgiv mig.”
Stilhed svarede ham. Men for første gang i lang tid følte han, at hun havde hørt ham.
Mødre har sommetider denne
