er tredive nu.
Og jeg skriver dette fra den samme lejlighed.
Fars fotografi står igen på hylden i gangen.
Glasset er blevet udskiftet.
Hans smil er stadig det samme.
I lang tid troede jeg, at sorg var det, der havde ødelagt mit liv.
Men når jeg ser tilbage, forstår jeg noget anderledes nu.
Den person, der prøvede hårdest at slette mig fra mit eget hjem, var også den person, der ved et uheld ledte mig direkte til den sandhed, min far havde efterladt.
