aften, mens jeg sad på Naomis stuegulv, trak jeg fars arkivskab hen imod mig.
Nær forsiden lå en manilamappe.
Mit navn stod skrevet på tværs af den med fars håndskrift.
Jeg åbnede den.
Indeni var et tillidsdokument.
Jeg læste den samme sætning tre gange.
Lejligheden var blevet overdraget til mig.
Margarets navn var aldrig på skødet.
Jeg dækkede min mund.
Fars ord kom farende tilbage.
Uanset hvad der sker, knægt, har jeg sørget for, at dette sted altid vil være dit.
“Du gjorde det faktisk,” hviskede jeg.
“Det gjorde du
