for at give alt tilbage, hvad du nogensinde har givet mig.”
Så gik han hen til mig og satte sig på hug ved siden af fars ødelagte billede.
“Undskyld. Jeg vidste det virkelig ikke.”
Margarets ansigt blev knaldrødt.
Folk, der så på fra balkonerne, begyndte at hviske.
En nabo, fru Smith, ringede ned,
“Jeg har altid vidst, at der var noget galt!”
Få minutter senere ankom Naomi i en lånt varevogn.
Jeg var ikke dukket op ved hendes hus, som forventet, så hun havde besluttet sig for at komme og
