Jeg adopterede teenagedrengen, som var blevet forladt af ti familier: to uger senere forklarede han mig endelig hvorfor.

bureauet.

Så var der de bevogtede udgange.

Biblioteker.

Parker.

Restaurantkunder.

En lille café, hvor Luke opdagede, at jeg altid bestilte for meget kaffe.

Jeg blev ved med at vente på den forfærdelige teenager, de havde fortalt mig om.

I stedet opdagede jeg en stille dreng, der bemærkede alt.

Luke var reserveret, ja.

Han gav sjældent oplysninger om sin fortid.

Når samtaler blev for personlige, kunne han følelsesmæssigt trække sig tilbage inden for få sekunder.

Men han var også et eftertænksomt menneske.

Sjov.

Delikat.

Og han var en skarp iagttager på