børn, behøvede ingen til sidst at sætte spørgsmålstegn ved den længere.
Blækviskelæderet var alligevel bedre.
De, der rent faktisk skrev med fyldepenne, havde en meget bedre løsning til mange blå viskelige blæktyper:
blækviskelæderet.
Den ene side gjorde skriften usynlig eller afmættede den, mens den anden derefter kunne bruges til at rette den.
Til sammenligning var det ikke en særlig elegant metode at slibe i minutter med det blå viskelæder.
Frem for alt forblev papiret normalt betydeligt bedre bevaret, når man brugte blækviskelæder.
Måske forklarer dette også, hvorfor den blå halvdel
