omkring en lille rød æske, der blev uddelt i frikvarteret. Christina gemte sin under en serviet, da Noah, hendes bordkammerat, hviskede: “Det er smart.” Han gjorde det samme. “Hader du dem også?” “De er gamle druer,” svarede han meget alvorligt. Venskabet var beseglet, før morgenen overhovedet var omme.
Noah havde Downs syndrom. Men som seksårig var det, der betød noget for Christina, at han snød i dinosaurquizzer og lo af hans forfærdelige tegninger. En dag fortalte en ond klassekammerat hende, at ingen nogensinde ville elske hende. Christina svarede igen. Og
