i det hus. Jeg smadrede den mod møblerne, indtil den gik i stykker. Mara sagde ingenting. Hun satte sig bare ved siden af mig og holdt min hånd.
Næste morgen tog jeg til politiet og anmeldte det. Jeg gav dem alt: billederne, detektordækslet, skærmbilledet af værtens besked. Betjenten lyttede, rynkede panden og sagde, at de ville undersøge det. Måske gjorde de det. Måske gjorde de det ikke. Vi hørte aldrig noget meningsfuldt efter det.
Vi blev på hotellet i to nætter mere, men søvnen kom aldrig let. Hver lyd i
