flere teorier opfandt jeg.
Måske havde den været der i årevis.
Måske havde hun glemt det.
Måske var det noget helt almindeligt, der havde ændret udseende efter at have tilbragt så meget tid under møblerne.
I stedet for at løse mysteriet, gjorde jeg det mere kompliceret.
Når jeg ser tilbage, overtænkte jeg det bestemt.
Til sidst indså jeg, at der var en meget nemmere måde at finde ud af, hvad det var.
Jeg kunne bare spørge min kæreste.
Det akavede spørgsmål
Af en eller anden grund føltes det mærkeligt akavet
